Juridisk rådgivning siden 2008

Kompleks jura. Simple priser.

Som klassisk erhvervsadvokat hos et af Danmarks største advokathuse fik jeg berøring med alt fra ejeraftaler til internationale kontrakter og virksomhedsoverdragelser.

Jeg fik også for lidt søvn og for mange arbejdstimer. Og efterhånden begyndte jeg at tænke, at der måtte være en smartere måde. 

Måske kunne jeg arbejde mindre, men til gengæld mere effektivt?

De tanker blev grundlaget for advokatfirmaet BB LEGAL, som jeg har drevet siden 2020. Her hjælper jeg iværksættere, investorer og ejerledere med alle de juridiske udfordringer, de støder på. 

Og jeg gør det ud fra devisen kompleks jura – simple priser. 

Jeg tæller resultater, ikke timer. Derfor får du altid et tilbud med en samlet pris, før vi går i gang.

  • "Simplicity is the ultimate sophistication."

    Leonardo da Vinci’s tidsløse citat passer perfekt til BB Legal. Mit mål er altid at forsimple kontraktforhold fremfor at komplicere dem.

Bag om Bjarke (fem flade facts)

Hvis du gerne vil vide lidt om min faglige ballast, så kæmp dig gennem nedenstående tørre highlights. 

  • Jurist fra Aarhus Universitet (Master of Laws)

  • Studieophold på South Texas College of Law i Houston

  • Klassisk erhvervsadvokat hos et af Danmarks største advokathuse, Lundgrens

  • Legal Counsel hos én af Danmarks største virksomheder, Widex

  • Underviser i kontraktret og obligationsret på Københavns Universitet

Hvis du gerne vil lære min person lidt bedre at kende, så se punkterne her:

  • Opstart og drift af egen kaffebar (Kapitalisten)

  • Afvikling af egen kaffebar

  • Jorden rundt to gange

  • Bonderøv med biodynamik og permakultur i baghaven

  • Gavmild med vitser af tvivlsom karakter

Bag om Bjarke (fem finurlige facts)

Medlemsskaber

  • Medlem af Advokatsamfundet

    Beskikket af Civilstyrelsen og medlem af Advokatsamfundet - en landsdækkende forening, der arbejder for retssikkerhed og fører tilsyn med Danmarks advokater. Advokatnævnet har kompetence til at behandle adfærdsklager og tvister vedr. advokatens honorar.

  • Ansvarsforsikret i Tryg

    Advokatfirmaet drives som enkeltmandsvirksomhed, og advokaten er ansvarsforsikret i Tryg, der også stiller garanti for advokaten efter Advokatsamfundets regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed uanset hvorfra den udøves.

Leder du efter en erhvervsadvokat med faste priser og bred erfaring?

Så er du kommet til den rette.